Trolden Distillery – Nimbus Stratus Batch 08

Endnu en ny NIMBUS whisky i familien

*Flaske modtaget af Trolden Destilleri & Bryghus

Det er nu over et år siden jeg havde sidste gensyn med Nimbus batch 7 og nu skal vi ud i batch 08 STRATUS.

Deres klassiske “husmalt” NIMBUS har fået tilnavnet STRATUS. De stiler mod samme type fra gang til gang ved hver aftapning. Dette batch er som sine forgængere en blanding af 200 liters ex bourbon og små 64 liter sherryfade, primært PX på 46% ABV. Der står ikke en alder på flasken, men Trolden Bryghus tapper ikke noget under 5 år.

Jeg har tidligere anmeldt deres NIMBUS batch 06 og 07, som du kan læse herunder:

 Trolden Distillery – NIMBUS batch 06

 Trolden Distillery – NIMBUS batch 07

Det er også værd at bemærke at de har fået nyt flaskedesign, hvilket jeg syntes ser meget godt ud. Flasken er mere elegant at se på. På etiketten har de valgt en mere mørkegrøn farve hvilket også ser rigtig godt ud.

Som bonusinfo så har ordet Nimbus flere betydninger, det er både en særlig positiv udstråling og i meteorologiens verden, en type af skyer og dermed deres forbindelse til en fordampning. 

Jeg er spændt på at smage hvordan den er ift. dens forgængere.

 

Smagning:

Duft: Med det samme når man dufter whiskyen, har den ligesom batch 07, en tørhed og kant. Man er slet ikke i tvivl. I noterne har vi fad og skov. Det er ikke særlig tit jeg dufter de noter, men heri er der lidt forskelligt, bla. harpiks og træer. Den har en smule alkohol i duften, som der er lidt i baggrunden.

Smag: I smagen sker der en del forskelligt. Den har unge sherry noter af rosiner, fad og peber. Harpiks går igen i smagen, men den har samtidig en dejlig blød afrunding. Der er også lidt vanilje smag, men det er ikke så tydeligt som de andre noter.

Eftersmag: I eftersmagen har vi alkohol, med en middel-lang afslutning. Den glider stille ud i en blød afrunding.

 

Vurdering: Igen har Trolden frigivet et produkt jeg syntes om. Dog syntes jeg ikke den klare sig lige så godt som dens forgængere. Jeg opfanger ikke nær så mange noter i denne som de tidligere, men man skal ikke være i tvivl om det er en anderledes whisky – på den gode måde! Der er god potentiale, og jeg håber snart jeg kan smage det her i fadstyrke!

 

Karakter: 84/100

Kategori: Rigtig god

Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her:  Mit scoringssystem

Trolden-Distillery-NIMBUS-STRATUS-batch-08