Trolden Distillery – Nimbus No. 6
Mikrodestilleriet i Kolding
*Flaske modtaget af Trolden Destilleri & Bryghus
Det er første gang jeg stifter bekendtskab med en whisky fra Trolden destilleriet, så jeg kan ikke vente med at skrive om denne flaske. Dette er deres sjette udgivelse af deres whisky serie kaldet “Nimbus”.
Vi dykker først ned i mikrobryggeriet i Kolding ved navn Trolden Bryghus der siden 2011 har eksperimenteret med både gin, specialøl, rom og selvfølgelig whisky.
Siden 2014 har de lavet 6 udgivelser af Nimbus serien hvor den første var i meget begrænset antal på kun 80 flasker. Siden da har de senere udgivelser været mere tilgængelig efterhånden pga. flere producerede flasker. På destilleriet bruger de dansk bygmalt til at producere deres whisky, og råspritten bliver destilleriet på håndbankede pot-stills med en volume på kun 350 liter. De bruger first-fill bourbon og sherryfade og en stor del af fadene er ombygget efter Troldens specifikationer på Speyside Cooperage i Skotland. De er netop nu ved at udvide deres whisky produktion lige ude for Kolding, så jeg glæder mig til at se hvad de kommer med i fremtiden.
Den højst scorede Nimbus flaske fik hele 94 point af whiskyanmeldeler Jim Murray. Dette var Nimbus no. 3 tilbage i 2018.
Tilbage til whiskyen så er der i denne omgang udgivet 900 flasker af 50 cl. Den er på 46% i alkoholstyrke og har lagret på både sherry og bourbonfade. Whiskyen er uden aldersangivelse, men dog ved vi af lov den minimum er 3 år gammel. Den er ikke koldfiltreret og har naturlig farve. Flasken kom ud d. 4 november 2019 og står pt. til 595 kr. Flasken er stadig på lager og kan købes på deres hjemmeside her.
Smagning:
Duft: Duften er herlig! Man kan tydelig dufte sherry sødme i form af tørrede frugter, rosiner og vanilje. Fad er også indblandet med karamel, krydderier og en anelse røg som ligger meget i baggrunden. Overordnet set har den en dejlig behagelig duft.
Smag: Smagen er nogenlunde som jeg forventede. Smagen er olieret med smag af vanilje, fad, tørrede frugter og blommer. Alkoholprocenten er i perfekt harmoni med smagen her. Smagen har et mikro snert af røg, men den er næsten ikke til at ane.
Eftersmag: Eftersmagen er mellem-lang med en tør eftersmag af krydderier og igen tørrede frugter.
Vurdering: Af første bekendtskab med Nimbus er jeg begejstret. De levere her et utroligt balanceret produkt hvor smagene harmonere godt med hinanden og passer sammen. Jeg glæder mig rigtig meget til at se hvad Trolden levere i fremtiden og vil finde denne højst anbefalelsesværdig, specielt til denne årstid foran pejsen.
Karakter: 87/100
Kategori: Rigtig god
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem
