The Glenrothes 1995 American Oak
En ualmindelig billig whisky
Kender i det når i tror noget er for godt til at være sandt?
Det oplevede jeg med denne whisky. Det er en Glenrothes der er destilleret i 1995 der har lagt i 20 år i friske amerikanske egetræsfade og derefter fået det sidste år på seasoned-oloroso amerikanske fade. Whiskyen er tappet i 2017 og er på 45% alkohol. Jeg købte flasken herhjemme for 350 kr i en fysisk butik.
Aldrig før har jeg set man kan få så meget alder for pengene.
Hvis vi skal have noget baggrundsviden om destilleriet The Glenrothes så ligger det i Speyside regionen i Skotland. Det er grundlagt i år 1878 af James Stuart og 90% af deres whiskyer er lagret i sherry fade. Det ligger i den lille skotske by Rothes. Min far og jeg kørte forbi byen i bussen da vi var derovre. Du kan læse om vores fantastiske whisky tur her.
Den 28 december 1879 begyndte råspritten og flyde på destilleriet, og det var her de gik i gang med deres produktion.
Der er lavet flere udgaver af denne vintage edition, bla. en der er destilleret i 1995-2011 og er på 43% alkohol, så hvis man planlægger og købe den, så skal man lige holde øje, for det er ikke den jeg skriver om i dag. Af hvad jeg har læst om den udgave så skulle den mangle noget kompleksitet.
Smagning:
Duft: Den har så tydelige bourbon noter over sig! Vanilje, karamel, mørk chokolade, rørsukker, lidt sherry og tørrede frugter. Der er helt klart noget klassisk glenrothes-krydderi også.
Smag: Fantastisk. krydret! Vanilje og karamel, mørk bitter chokolade. Den smager af højere alkoholprocent. (omrking 48-52%) Egetræsnoter med en smule læder. Der er virkelig knald på den smagsmæssigt og den er også en smule kompleks!
Eftersmag: Lang. Smagen er overraskende lang. Her er det mest krydderierne og vaniljen der fylder i eftersmagen. Virkelig en behagelig varmlig eftersmag. Oloroso tørhed er bestemt i den sene eftersmag.
Vurdering: er overrasket over bare 1 år på et season sherry amerikansk fad kan gøre det får så tydelige sherry noter. Men der er helt klart mest amerikansk i den! Det er en eksplosions bombe, som overrasker mig. Hvis jeg ikke kendte prisen på den ville jeg gætte den kostede omkring 600-700 kr. Det billigste jeg har fundet den til på nettet er 450, så for mig er det et must-have til de penge. jeg har selv købt en ekstra flaske af den, for når man først har smagt den vil man have mere.
Karakter: 87/100
Kategori: Rigtig god
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem