Min whisky rejse til Skotland
Min far og jeg havde længe snakket om at tage til Skotland sammen. Vi opdagede man kunne finde fly biletter til under 300 kr. pr. person tur-retur for 1 person igennem Ryan Air.
Efter vi så dette blev vi meget ‘hooked’ på at komme afsted. Så vi bestilte 2 stks. biletter i febuar 2019 til d. 5-9 maj. Vi skulle udelukkende besøge whisky destillerier. Selvom vi havde booket hjemmefra var det svært nogle steder at få pladser på de forskellige ture på destillerierne. Vi ville rigtig gerne have besøgt Balvenie, men der var desværre fuld booket. Vi sørgede for at være i god tid med destilleri turene så det hele var planlagt.
Turen derhen
Vi tog med flyveren fra Billund til Edinburgh en søndag aften. Flyveturen er jo ikke så lang, så det tog ikke mere end 1 time og 20 min. Vi ankom omkring ved en 19 tiden i lufthavnen i Edinburgh, så det første vi gjorde var at finde et hotel, og derefter en bar. Vi var hos Albanach bar som har et kæmpe udvalg og er et hyggeligt sted. Det var et vandrehjem vi overnattede hos første nat. Det valgte vi pga. prisen og så fordi vi alligevel skulle med toget kl. 6 om morgenen dagen efter mod Elgin.
Vores tog skulle køre fra Edinburgh – Perth – Inverness – Elgin. En tog tur der tog lidt over 5 timer.
Den tidlige morgen skulle vi afsted, men opdagede vores tog fra Edinburgh til Perth var aflyst, så vi måtte tage toget til Stirling. Derfra kunne vi køre direkte til Inverness. Alt i alt var der meget ventetid, samt var det generelt en lang, men smuk tur. Vi havde vores første destilleri besøg kl. 16 hos Aberlour den dag, så vi havde god tid. Vi var allerede hos Elgin kl. 12 om formiddagen. Derefter skulle vi tage bus. Vi havde 4 timer at gøre godt med, så vi besluttede at tage bus nr. 36 mod Aberlour og Dufftown.
Vi var ankommet til Dufftown hvor der ligger rigtig mange destillerier rundt omkring. Her lagde Balvenie også. Så vi havde en chance for at tage ind og se det. Vi ankom til Dufftown kl 13.30, vi fandt så ud af Balvenie den dag lukkede kl. 14 og der var 20 min gå afstand dertil. Så vi havde det lange ben foran med alle vores tasker. Vi nåede lige at se shoppen og sige hej. Den årlige Whisky Festival var på den sidste dag, så de havde haft travlt. Hos deres shop så vi jo alle de eksklusive flasker, heriblandt en Balvenie 50 år og en Balvenie 30 års, med mange andre gamle aftapninger. Det var et rigtig hyggeligt sted der helt klart er værd at få en tur hos.
Vi gik tilbage mod Dufftown byen, på vejen fra Balvenie fandt vi ud af man (næsten) kunne følge den forladte jernbane til Dufftown. De længere gåture kunne godt være besværlige når vi havde alt vores baggage med. Vi gik lige forbi Glenfiddich destilleriet på vej hen til bus stationen så vi gik ind i deres flotte bar og fik et par drams. Her iblandt deres Glenfiddich IPA + Project XX.
Vi skulle besøge dem dagen efter, så der regnede vi bestemt med ikke at skulle smage dem, vi havde forventet nogle af deres mere almindelige udgaver som deres 12, 15, 18 og måske 21. Vi blev klogere. Vi tog bus 36 mod Aberlour, da det første destilleri vi skulle se var Aberlour destilleriet. Det passede perfekt med bus, og så gå afstanden derhen. Vi ankom 15.55 som planlagt.
Aberlour Distillery & resten af dagen
Aberlour er ikke et stort destilleri i sig selv i forhold til mange andre. Den har sin charme. Jeg har selv kun ejet deres 12 års og smagt deres 16 års. Begge to er ganske udemærket. Hverken min far eller jeg vidste ikke så meget om destilleriet. Vores tour guide var en ung kvinde som var rigtig god til at forklare og fortælle historien om destilleriet i sig selv, men også hvad det betød for byen. De får alle deres ressourcer inden for 50 km. afstand, alt vandet, kornet osv. De vil gerne støtte de lokale landmænd. (Det tror jeg de landmænd er glade for i Aberlour/Dufftown omegn)
Vores hold var på en 8-10 mennesker, turen i sig selv var rigtig god. Vi så selvfølgelig deres produktion, og deres mindste lager. man måtte ikke tage billeder i produktionen af sikkerhedsmæssige årsager, så har desværre ingen billeder til jer her.
Deres smagslokale var fantastisk flot. Du sad på et kæmpe rundt massivt træ bord, hvor der hang grene med whiskyglas over dig.
Vi smagte i alt 5 whiskyer. Den første var deres new spirit, altså råspritten der endnu ikke er lagret endnu. Helt klart væske. Det var sjovt at smage det, så man kunne sammenligne med de lagrede senere hen. Derefter var der deres 16 års, som jeg i forvejen kendte. Derefter en “casg annamh” som var yderst udsædvanlig, men god!
Til slut smagte vi nogle udgaver man kun kunne købe på destilleriet. Det var en bourbon og en sherry bombe. Vi startede ud med en 12 års first-fill bourbon 55,4%. Den var helt fantastisk og jeg overvejede på det kraftigste og købe en flaske, men valgte og vente da vores rejse var ung endnu. Deres sherry bombe var ikke A’bunadh som mange nok kender, men en 13 års sherry 57,4%. Også helt igennem fantastisk. De havde begge så meget dybde og kunne bedre lide denne end deres klassiske a’bunadh.
Efter turen var klokken 18.00 og vi gik en tur i Aberlour og spiste på en Indisk restaurant. Vi fandt så ud af senere det var en pakistansk, men det er også ligemeget, maden var meget stærk alligevel!
Vi tog bussen tilbage til Elgin for at overnatte. Vi ledte efter bed & breakfasts rundt omkring, og tog den der var billigst. Det var ganske fint, der var lige det man skulle bruge, en seng og toilet. Vi gik trætte i seng efter at have gået 16.500 skridt den dag…
Tirsdag d. 7 maj
Vi skulle i dag ind og besøge Benromach destilleriet og derefter Glenfiddich. Den morgen fik vi af vide af ham vi boede hos at Glen Moray plejer at servere morgenmad i deres kantine på destilleriet, vi fandt dog ud af da vi ankom at vi kom 1 time for tidligt, så vi måtte desværre gå videre og få morgenmad hos busstationen i Elgin. Vi tog bus fra Elgin mod Benromach som ligger vest fra Elgin. Vi brugte noget tid at finde det, for da vi blev sat af i Forres skulle vi lede efter en stor rød skorsten og så bare gå imod den, så endte vi til sidst hos destilleriet.
Benromach Distillery
Jeg havde dengang ejet en enkelt flaske fra Benromach, (i dag mange flere) det var en organisk røget en fra 2010. En rigtig fin whisky, men havde ikke smagt andet fra dem. Så jeg var meget spændt på at se hvad de kunne tilbyde. Det er et rigtig lille destilleri, og de gør ALT med håndkraft. De har ikke nogle computere der regner tingene ud for dem, det er på den helt gamle metode.
Destilleriet er flot, og de har en rigtig fin shop også. Vi var på en af deres lidt dyrere ture end den billigste. Vi var kun 3 mennesker + guiden på denne tur, så det var en rigtig intim oplevelse. Det var Kelly der viste os rundt, en ung pige der havde arbejdet hos destilleriet i 2 måneder. Hun vidste rigtig meget om destilleriet allerede og hun gik meget op i det. Vi startede ud med at se en 10 minutters video af destilleriet og deres historie hvorefter Kelly hentede os og vi sammen gik ud og så produktionen. De genåbnede i 1998 efter at have være lukket i mange år. Selve destilleriets alder er fra 1898.
På destilleriet smagte vi deres klassiske 10 års, deres organic, Sassicaia wood finish og til slut deres peat smoke. Alle sammen rigtig gode whiskyer.
Som sagt er det et småt destilleri, meget mindre end hvad jeg havde forestillet mig. De havde ikke så mange lagerhuse, men jeg må understrege, det var sådan en god tur. Jeg vil helt sikkert besøge dem igen hvis jeg får muligheden. I deres shop endte jeg med at købe en distillery exclusive, som var en 7 års whisky der har været lagret i first-fill bourbon fade. Flasken kostede 500 DKK og er destilleriet 2011 og tappet i 2018. Det er næsten en magen til denne flaske:
https://www.whiskyeksperten.dk/benromach-2010-aftappet-2017-cask-280-distillery-exclusive.html
Min far købte deres batch 01 2008, en helt ny 11 års whisky som lige er kommet på markedet. Det var også rigtig god. Turen var slut og vi skulle nu videre mod Glenfiddich destilleriet.
Vi tog bussen fra Forres mod Elgin, og derefter til Dufftown. På det næste destilleri er det en noget anden kaliber…
Glenfiddich Distillery
Da vi ankom til Dufftown kunne man stå af lige ved destilleriet. Det var meget stort som kan kunne se allerede når man ankom.
Vi tog deres “Spirit of innovation” tur som går lidt mere i dybden end den normale standard tur. Vi blev vist rundt af en ældre herre denne gang. Det er helt vildt så stor en produktion Glenfiddich har, egentlig ikke voldsom moderne, men de havde 2 kæmpe mash-tuns, og jeg ved ikke hvor mange wash-backs til deres produktion, men vil gætte mellem 30-40 stykker. De har også 14 pot stills, som alle kunne indeholde 4550 liter.
Vi var inde og se deres Warehouse No. 1. Derinde var der mange specielle fade, og det er bla. der mange gæster kommer forbi. Vi fik lov at dufte til et bourbon fad fra 1974. Det var en meget speciel og herlig duft! Der var også nogle amerikanere med på samme tur som os, det første han sagde efter han duftede til fadet var “Wow, this smells just like Jack Daniel’s!” med en rigtig hill-billy accent. Du kan sikkert næsten forestille dig scenariet. Jeg var færdig af grin for det var slet ikke den kommentar man havde forventet.
Da vi nåede til smagningen skulle vi smage en del forskelligt. Det var bla. deres 12 års, 15, IPA, project XX, og til sidst deres 21 års (reserve rum cask finish) frugtbombe.
De var alle… okay, kender godt Glenfiddich, men syntes ikke der er så meget wow faktor over deres whiskyer. Måske er det den store produktion? Jeg gad godt prøve smage en ganske alm. 12 års fra 1980’erne og så sammenligne, for der kunne godt være en forholdsvis stor forskel.
Det var et ganske fint besøg, vi fik et indblik i hvordan en kæmpe whisky produktion er og hvordan de udføre det.
Resten af dagen
Det var nu ved at være aften, og vi skulle finde et sted og sove i Aberlour da vi skulle tidligt op til Macallan næste dag. Vi spiste på “The Mash Tun” som er et fantastisk sted! De har en kæmpe whisky bar, og servere mad. Det er et rigtig lille og hyggeligt sted, og der var vi også i mange timer til sent på aftenen.
Vi boede hos en ældre herre som også bare til overnatning uden morgenmad. Han var rigtig flink og han var meget imødekommende. Vi gik tunghovedet i seng, klar til en ny dag.
Onsdag d. 8 maj
Vi stod tidligt op dagen efter. Til vores store overraskelse havde vores vært lavet morgenmad til os, med alt tilbehøret. Han forklarede os derefter hvordan vi kom til Macallan på bedste og hurtigste måde. Vi boede i Aberlour og Macallan er ca. 5 km. derfra, så vi gik en 45 min før vi var der. Vi skulle krydse broer, marker, mindre passager og bakker for at komme derop. Det små regnede så vi havde en mindre våd tur derop.
Macallan Distillery
Det første man ser når man kommer op til Macallan er en lang vej hvor du kan se tagene i baggrunden. Det var allerede der et flot syn. De fik lavet deres nye byggeri i juni 2018. Jeg var komplet overvældet så moderne det hele var. Guiden som fulgte os rundt kunne styre alt fra sin iPad. (det siger lidt om det hele)
Nu skal man tænke på når man laver et destilleri i 2018 så kan man forstille sig hvordan turen er. Det hele er ‘sprit nyt’ (joke til side) og deres måder at vise produktionen er top moderne.
Da vi ankommer er det lidt ligesom en reception på et nyt hotel. Til venstre ser man en meget høj glas mur fyldt med gamle Macallan aftapninger. Den ældste jeg kunne spotte på destilleriet var destilleret i 1857.
Det hele var så kæmpe stort. Næsten så stort at den ikke havde meget charme, men flot var det! Vi var på deres eneste tour som hedder “The Six Pillars Tour” til 30 pund pr. mand. Vi var omkring 10 mennesker på den tur.
Deres produktion er stort, det hele skinner og man kunne se mennesker gik nedenunder de store plader hvor mash-tuns, washbacks og pot stills stod på. Det kan godt være lidt svært at forklare, så jeg anbefaler man lige googler hvordan det ser ud, så man har en idé om det.
Man skal opleve det for at forstå hele turen, det er i sig selv meget svært at forklare hvordan det er derinde.
Deres smagsrum til gengæld var noget helt for sig som var en “wow” faktor. Du var nærmest inde i et kæmpe rør, hvor der var tønder 360 grader rundt om dig. Det var meget imponerende og han tændte selvfølgelig lyset på sin iPad derinde. Til gengæld var jeg ikke imponeret over smagningen. Vi startede med en råsprit, efterfulgt at deres 12 års triple cask matured og til slut en Macallan Edition 4 som man ikke længere kunne købe på markedet, men kan kunne stadig købe den hos destilleriet. Var ikke synderligt imponeret over dem vi smagte. Jeg ville ønske de havde lidt mere og byde på, på den front. Overall var det destilleri besøg en god tur.
Vi skulle derefter til Glenlivet (som jeg glædede mig rigtig meget til), men vi var lidt i tidspres fordi der gik ingen busser derned, og der var ca. 30-45 min kørsel i bil. Skulle vi havde taget en Taxa kunne vi sagtens komme af med 400-500 kr hver vej. Heldigvis gik vi tilbage for at hente vores ting hos vores vært vi overnattede hos og han fortalte han kunne give os et lift for 20 pund hver vej. Vi tøvede ikke et sekund og sagde ja tak.
The Glenlivet Distillery
Sidste destilleri vi var inde og besøge var The Glenlivet. Det var et destilleri jeg havde set meget frem til at se da Glenlivet var mine begynder whiskyer da jeg startede. Vi havde også valgt den helt dyre tur til 65 pund pr mand der hed “Definitive Spirit Tour”. Det og så Benromach var nok det bedste visit vi havde været på efter min mening. Vi var kun 4 mennesker + guiden på rundtur. Det var en kvinde ved navn Katie der var rigtig god til at fortælle. Vi startede nærmest i en “kælder” hvor man fik af vide hvordan historien af The Glenlivet blev til og historien bag George Smith og hans søn. Dernæst gik vi direkte ud og smagte en The Glenlivet Nadurra Oloroso direkte fra fadet. Jeg må sige den var noget mere anderledes end den jeg selv har. Den her var meget mere fyldig i smagen, mere af de gode oloroso noter, og så smagte den også ældre. Desværre kunne hun ikke fortælle mig hvor længe den har lagt på fadet. Vi gik derefter ind og så produktionen, de har en mash-tun, omkring 4-5 washbacks og 6-8 pot stills. I må ikke hænge mig op på disse tal, vi måtte ikke tage billeder derinde, så kan ikke præcis huske det. Vi gik derefter op til deres smagslokale. Jeg må sige det var et meget hyggeligt lille rum! Vi smagte en del forskelligt deroppe, som jeg allerede kendte.
Vi startede ud med at smage deres rå sprit, derefter den alle kender founders Reserve. Efter den deres 12 års. Herefter deres Captain’s Reserve, som jeg ikke havde smagt før, men var ganske fin. Dernæst deres 15 års (hvilket er en rigtig pleaser). Dernæst deres 18 års og til slut deres 21 års. De eneste som jeg ikke havde smagt var deres 21 års og Captains Reserve.
Overall var det en god smagning, der blev brugt lang tid på det hele. Ingenting var “rushed” igennem, og vi gik 30 minutter over tid af rundturen fordi vi havde det så hyggeligt. De 2 andre der også var med var fra Canada, så det meste var nyt for dem. Jeg endte med at købe en first-fill bourbon distillery exclusive 17 års 55,3% whisky fra Glenlivet med hjem. Dog kun 50 cl, men den var utrolig god. Vi blev til sidst hentet af vores vært igen og vi måtte efterfølgende tage bussen op mod Elgin. Vi spiste aftensmad i Elgin og gik til sidst ind på en bar hvor vi fik en øl og en lækker Glen Moray Chardonay cask finished 59% til slut.
Torsdag d. 9 maj
Vi tog toget tidlig morgen dagen efter med næsen på vej hjem. Samme rute tilbage igen.
Tog fra Elgin – Inverness – Perth og til slut Edinburgh. Derefter bus 100 fra stationen og til lufthavnen. Sammenlagt tog det kun 4,5 timer denne gang.
Alt i alt har det været en fantastisk far og søn tur, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi laver sådan en tur her.
Hvis du er en af de få der har læst det hele igennem, håber jeg du har nydt opslaget. Hvis du ikke allerede selv har været på sådan en tur kan jeg helt klart anbefale det. Har du nogen spørgsmål kan du altid skrive til mig på
kontakt@whiskyhuset.net
Vil du se flere blog post skrevet af Whiskyhuset? Tryk på et af disse links