Lagg Distillery – Corriecravie Edition

Whiskyproduktion efter 150 års stilhed

*Flaske modtaget af LAGO Import A/S

Det er nu anden gang jeg skriver om en whisky fra Lagg destilleriet, sidste gang var det deres Kilmory Edition på 46% i 2023.

Med destilleriets korte levealder siden grundlæggelsen i 2019, var Kilmory Edition en 3-4 års whisky. Nu 3 år senere, er de kommet ud med noget mere spændende som jeg ser meget frem til at smage.

Lagg destilleriet var aktivt mellem 1825 – 1840, men måtte lukke grundet højere skatter, dårlig infrastruktur og hård konkurrence fra Campbeltown.

Isle of Arran Distillers besluttede at genoplive denne tradition og påbegyndte konstruktionen af det nye Lagg Distillery i 2017. Bygningen, designet af Denham Benn Architects, er spektakulær – med grønt tag og panoramaudsigt over Firth of Clyde. Det første spiritus løb i marts 2019, og destilleriet åbnede officielt for offentligheden i juni 2019.

Lagg Distillery kan producere 800.000 liter årligt, men første år (2019) blev der produceret ~300.000 liter.

Indtil videre har de udgivet to forskellige whiskyer, som begge to har navnene fra nogle nærliggende byer på øen Arran.

Jeg takker LAGO Import mange gange for at sende flasken.

Info om flasken:

  • Antal flasker: Ikke angivet
  • Destillat: Single malt whisky lavet på maltet Concerto byg.
  • Røg: Ja – 50 PPM
  • Fadtype: Bourbon fade (primært)
  • Finish: 6 måneders finish i Oloroso Sherry Hogsheads fra Miguel Martin, Jerez, Spanien.
  • Flaskedato: Ikke angivet.
  • Alder: No Age Statement (NAS) – men cirka 4-5 år
  • ABV: 55%.
  • Pris: 550-699 DKK.

Smagning:

Duft: Dyb duft af brun sukker, mild røg og skovbund. Den har bestemt en dybde man tydeligt kan fornemme på duften. Den har en lidt medicinsk røget karakter, med en sød sherry duft. En behagelig duft, men bestemt ikke for nybegyndere i whisky. Den har også en mild note af pære i baggrunden.

Smag:  Røgen danner sig rundt om smagene, og indkapsler dem på sin vis. Mørk chokolade, bålrøg, brun sukker og en anelse nellike. 

Eftersmag: Eftersmagen er mellemlang af røg, krydderier, og tung sherry. En fantastisk afslutning!

Vurdering: Det er helt ufatteligt at denne whisky kun er lidt over tre år gammel. Ærlig talt, smager den som en på 10-15 år. Jeg fornemmer den er på grænsen til at opnå komplekse noter, men den er bestemt deroppe af. Når man kombinerer røg og sherry, kan det altså bare et eller andet specielt. Overall, en rigtig fin whisky, jeg bestemt kan anbefale.

 

Karakter: 87/100

Kategori: Rigtig god
Hvordan baserer jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem

LAGG-whisky-corriecravie-Edition