Jack Daniel’s Old No. 7
En af verdens mest kendte whiskeyer
Jeg tror Jack Daniel’s bringer mange minder om ungdommens dage, fyldt med fest og farver og hårde tømmermænd dagen derpå. Dette er en kort anmeldelse om den herlige Old No. 7 som vi nok alle kender. Jack Daniel’s kan helt sikkert lave rigtig gode produkter når det virkelig gælder. En af de mest anmelderoste whiskyer på min hjemmeside er deres Barrel Proof udgave som var noget af en eksplosion, både i smag, og intensitet. Men jeg syntes det kunne være sjovt at skrive lidt om deres klasiske verdenskendte whiskey siden den nu kan købes overalt. Som mange nok ved, så er det ikke en bourbon, men en Tennessee whiskey. Jack Daniel’s har deres klassiske smagsnoter der typisk består af banan, kul, brun sukker, karamel og mørk chokolade. (af hvad jeg tidligere har smagt fra dem) De indeholder i hvert fald noget smagsmæssigt særpræget som man typisk kan kende dem på. Den har en høj mashbill på hele 80% majs, 8% rug og 12% maltet byg. Som et lille ekstra skridt i processen, så bliver det nye destillat filtreret gennem en 10 fod høj beholder, som indeholder knust trækul af ahorntræ inden det bliver fyldt på nye brændte tønder af amerikansk egetræ. Den er kun på 40% i alkohol, så forventer ikke det store power i den. Det bliver sjovt at smage den, så syntes bare vi skal springe ud i det.
Smagning:
Duft: Den har duftnoter af vanilje og karamel som primær. En smule kul også ligger i baggrunden. Egentlig en fin næse som godt kan snyde, for den dufter lidt hen af en typisk bourbon.
Smag: Smagen ligger tæt op af duften. De samme noter er fremtrædende. Karamel, vanilje, kul og en anelse banan. Alkoholen er spids og fremtrædende, den er dog blød i starten, men ændre sig.
Eftersmag: Eftersmagen er ikke lang. Tværtimod dør den rimelig hurtig ud. Igen er alkoholen meget fremtrædende i smagen, hvilket gør den får en spids afslutning. Nye noter fremtræder ikke.
Vurdering: Jeg ville ikke drikke den rent igen. Den er skabt til at blandes op med Cola og den er simpelthen for tynd og for spids. Det er utroligt så stor en forskel der gøres på denne og så deres single barrel udgaver. Jack Daniel’s kan godt deres kram når det gælder, men prisen set i betragtning skal man heller ikke forvente alverden i her.
Karakter: 37/100
Kategori: Skidt
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem