Tomatin 2005 Calle Cask No. 2

Tomatin 2005 Calle Cask No. 2

Tomatin destilleriet blev grundlagt i 1897, i 1970’erne var
det Skotlands største producent af single malt whisky. I 1986 blev Tomatin destilleriet det første fulde japansk-ejede skotske destilleri, da Takara Shuzo slog sig sammen med handelsselskabet Okura.

Jeg syntes selv Tomatin laver rigtig god whisky. Jeg har
smagt flere af deres udgaver bla. Deres 12 og 14 års, Earth og Cú Bócan,

Denne jeg skal anmelde i dag er Tomatin Calle cask. Den er

destilleret d. 14/10/2005 og hældt på flaske d. 22/02/2018, så den er 12 år

gammel. Den er lagret på Oloroso Sherry fade og har en alkohol styrke på 58,9%.
Dette er fad nr. 4774 og flaske 117 ud af 561.

Den er købt i Calle nede ved grænsen, så mon ikke det er en
Tomatin destilleriet har lavet specielt til Calle butikkerne

Den har en flot gylden farve og er ikke kold-filteret.

Smagning:

Duft: Dens duft er dejlig venlig. Den dufter en anelse sød af vanilje, nødder og en let lys tobak. Der er også en dejlig fad duft over den

Smag: Det er jo 58,9% så smagen er ‘brændende’ af alkohol. Den smager dejligt af fad, tørrede frugter. Kul især også fremtrædende, ikke decideret røget, men en kul-smag.

Afslutning: Dens afslutning har noter af rosiner, lang og tør. Den er vedvarende og afslutningen ender ud i at være blød. igen med tørrede frugter og stærk fad-smag.

Vurdering: Man skal helt klart have nogle dråber vand i glasset.
Det er en flaske der vil holde længe hos mig fordi den er så voldsom en mundfuld. Når der er tilsat nogle dråber vand, åbner den sig også en del mere op. Det er næsten et krav man skal have det i denne whisky.

 

Karakter: 83/100

Kategori: Rigtig god
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem