Stagg Jr. Barrel Proof (130 Proof)
En God Lillebror
Hvis man er bourbon elsker har man sikkert hørt om den store kanon, George T. Stagg.
Man kan godt købe den herhjemme, men den er hammer dyr! Hvis man er villig til at give 5000-6000 kr. for en flaske, kan den sagtens skaffes. Der er dog ikke mange der vil betale så meget for en enkelt flaske herhjemme, så måske er det derfor de ikke er helt svære at finde.
Jeg har selv smagt en sample af den, og det er noget af en bourbon bombe. Mener den var omtrent 70%
Jeg har købt lillebroren, Stagg Junior. Den er faktisk noget sværere at finde herhjemme. Der var en Dansk forhandler der havde den hjemme for nogle uger siden til 1000 kr. Den er så i dag udsolgt.
Jeg var så heldig at kunne købe min i udlandet til omtrent 640 kr. som man må sige er en fin pris.
Stagg Jr. Er fra Buffalo Trace destilleriet og der har været adskillige batches i de løbende år. Den jeg har mig her er Batch nr. 7. Efter hvad jeg har læst, skulle de seneste batches være noget bedre end de to første der kom på markedet.
Den skulle have en bred, fyldig karakter, men den har også en stor alkoholstyrke på 65%.
Smagning:
Duft: Den har en kraftig duft. Meget fyldende af træ. kanel og brun sukker. Der er også let vanilje og karamel. Efter man lader den stå i glasset i 10-15 min. er dens duftnoter større.
Smag: Rig, tyk smag af karamel, brun sukker og kanel. Har også en krydret karakter over sig. Dens træ smag er også tydelig. Tilføjer man nogle dråber vand bliver den mere blød og rund i det. Karamel noterne er mere tydelige i smagen efter dråberne er tilføjet.
Afslutning: Den har en dejlig lang vedvarende afslutning. Smagen forbliver i munden længe. Kanel og brun sukker noterne forsvinder langsomt.
Vurdering: Det er en virkelig fyldig whiskey, så man har den stående i glasset længe, simpelthen fordi smagen er så vedvarende. Jeg var hele 30 min. om at få drukket hele glasset da det er så fyldende. Det er slet ikke en dårlig ting, det er rart at have en man kan nyde længe. Jeg vil helt klart anbefale man skal tilføje nogle vanddråber, da alkoholen godt kan brænde lidt og tage over i smagen. Lige så snart vandråberne er tilføjet er den herlig. Den bliver kun bedre med tiden.
Karakter: 91/100
Kategori: Fremragende
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem