Springbank Green 13 års
Økologisk bygmalt whisky?
Springbank har mange forskellige varianter af whisky. En af dem er deres Green serie, de er nemlig økologiske. Springbank er Skotlands ældste familie ejet destilleri, så de har lavet meget forskelligt gennem årene. Tilbage i 2014 udgav de deres 12 års udgave som har lagt på ex-bourbon fade og året efter denne 13 års. Begge er i dag udgået, men de er stadig til at finde herhjemme.
Der er lavet ialt 9000 flasker af denne udgave.
Denne jeg har mig her er 46% og er deres 13 års. Den har lagt 13 år på ex-sherry fade, så her skulle man tro farven ville være mørkere. Der er ikke blevet brugt kold filtrering og den har en flot naturlig gylden farve. Dette er den første Springbank jeg ejer.
Smagning:
Duft: Min første indskydelse er røg, den er let røget. Røgen går ind og fylder en del i duften, men heri er der alligevel sherry noter og marcipan. Interessant…
Smag: Lige når man får den i munden er røgen faktisk ikke så dominerende. Jeg når lige og smage læder, kul, kanel og træ indtil en fyldig røg smag overtager noterne. Det er dog ikke for meget røgsmag så den går ind og overtager helt.
Afslutning: Har en stærk eftersmag. Voldsom og kompleks. Den udtørre munden samt tungen. Heri er der røg og søde frugter samt peber. Sherryen har ikke været involveret så meget som jeg troede den ville.
Vurdering: Da jeg smagte denne første gang tænkte jeg: “Den må jeg eje!”. Den er simpelthen sådan en hyggelig whisky man kan drikke på de grå regnvejrsdage, og dem har vi heldigvis nok af herhjemme! Nu er dette den eneste jeg har smagt fra Springbank og helt sikkert ikke den sidste! Dem vil jeg se mere til i fremtiden. Den her er i hvert fald en stor fornøjelse!
Karakter: 85/100
Kategori: Rigtig god
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem