Noah’s Mill
Noah’s Mill
Kentucky Bourbon Destillers er et familie ejet firma der startede i 1935. Deres whiskier lagrer normalt mellem 6 til 17 år.
Idag arbejder der 14 personer på destilleriet, hvoraf 4 er fra den oprindelige Willett familie idag. Even Kulsveen er idag direktør, og han er gift med Martha Willett. Kentucky Bourbon Destillers ligger i udkanten af Bardstown, hvor bl.a. også Heaven Hill destilleriet ligger.
Flasken i sig selv ligner lidt en gammel vinflaske, men der er helt sikkert tale om kvalitets bourbon i Noah’s Mill.
Bourbonen har lagt i forkullede egetræsfade i 15 år, og det pynter den helt sikkert!
Smagning:
Duft: Kanel, vanilje, den er slet ikke voldsom i duften.
Smag: let brændt sukker, kanel, hint af karamel og en anelse chokolade.
Afslutning: afrundet, blød, men alligevel en anelse tør af ristede nødder.
Vurdering: Der er helt sikkert tale om en rigtig fin bourbon. Man får rigtig meget gammel bourbon for pengene. Min kæreste lavede en lille blindsmagning hvor hun tog en tilfældig flaske af alle mine whiskyer og rom (omkring 60-70 flasker) og da valgte hun denne. Efter jeg smagte den kunne jeg med det samme genkende den. Den kan sit kram, og levere en dejlig rolig, men samtidig kraftig bourbon til de gode dage.
Karakter: 86/100
Kategori: Rigtig god
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem