En krydret, men blød Rye

Jeg ser frem til denne anmeldelse, både fordi jeg syntes Michter’s er et interessant destilleri og fordi jeg har smagt en del fra dem nu. Michter’s er et meget gammelt destilleri, de startede deres produktion i 1753 som førhen hed ”Bomberger’s Distillery”. I 1997 erhvervede Chatham Imports of New York varemærkerettighederne og begyndte at sælge sin indkøbte whisky fra udenlandske destillationsvirksomheder, som de købte via Kentucky Bourbon Distillers, i et separat label under mærket Michter’s. Kun her for nyligt i 2015 har Chatham Imports valgt at bygge Michter’s Distillery for sig selv i Louisville, Kentucky.

Den jeg skal smage i dag er deres Michters US*1 Straight Rye Whiskey. Jeg har smagt deres bourbon og sour mash i den single barrel US*1 serie.

Jeg har også smagt deres 10 års bourbon og deres 10 års straight rye som begge har en unik karakter. Der er ikke meget info om denne rye, hverken alder eller antal procenter af kornsort der er brugt.

Siden det er en straight rye ved vi der er 51% rug og er lagret i minimum 2 år, resten er ukendt. Da den har en krydret, men samtidig blød/rund karakter kunne jeg forestille mig sort set resten er majs, måske meget lidt byg. Den skulle være omkring 3 år gammel efter lidt søgning og den har lagret i ét enkelt fad.

Jeg købte min flaske på dette års årlige whiskymesse i Kolding for 400 kr. på tilbud ses den typisk for 475 kr.

Den er på 42,4% alkohol, så den er ikke voldsom høj.

 

Duft: I duften har den en let krydret, men samtidig sød karakter. Heri er der blandt andet honning, karamel , fad, vanilje og brun sukker. 

Smag: Min første opfattelse er den har krydderier i sig, helt klart pga. rugen.  Karamellen er også i smagen samt vanilje. Den er krydret, men samtidig blød, hvilket jeg elsker i en rye. Brun sukker er der helt klart også meget af i smagen. Alt i alt er der harmoni mellem krydderier og sødme.

Afslutning: Trods dens krydret karakter har den en blød medium afslutning. Det er mest honningen der er fremtrædende i afslutningen. 

 

Vurdering: Trods den lave alkoholprocent er jeg imponeret over den smagsprofil og power man får med. Hvis dette var en blind smagning ville jeg gætte den var på 46-48%. Den har en fin balance mellem den klassiske krydret karakter fra en rye, men samtidig har den stadig en blød klassisk bourbon i sig. Det er en rigtig god rye!

 

Karakter: 86/100