Maker’s Mark 46
Håndværk trods kæmpe vækst
I mange år har Maker’s Mark eksisteret med kun ét produkt som har gjort dem godt i rigtig mange år. I det årti har Makers Mark så kommet ud med 4 nye varianter udover deres traditionelle som jeg tror de fleste kender.
Maker’s 46 er en af dem og her får man deres traditionelle Maker’s Mark i cask strength. Herefter tilsætter man 10 franske egetræstave i fadet i 9 uger. Til slut bliver den nedvandet til 47%. Vi får ikke oplyst nogen alder, men af hvad jeg har læst mig frem til skulle den være mellem 5 og 7 år gammel. Maker’s Mark 46 blev udgivet i 2010 og var det første der blev skabt på Maker’s Mark destilleriet, siden deres originale som startede i 1953. Selvom de er så store rotere de stadig selv tønderne og dypper stadig hver flaske i voks med hånden. De skriver selv de har eksperimenteret meget med hvilke stave de skulle bruge, og hvor ristede eller forkullede de skulle være før de fik et godt resultat. Maker’s 46 får navnet fra profilnummeret på de afskårne franske egetræstave, der tilføjes under den ekstra aldring. Profilnummeret svarer til forkullingensraten og temperaturudviklingen i stavene, der kan frembringe forskellige smage og karaktertræk i træet. Jeg har egentlig haft flasken længe, men har smagt den meget få gange for at gemme den til denne anmeldelse. Jeg husker den som mere smagsfuld og helt klart mere dybde end deres traditionelle.
Smagning:
Duft: Det første der falder mig ind er karamel, og en prikkende alkohol. Uden tvivl er der også fad og kanel i duften. Den har også nogle af de klassiske Maker’s Mark noter som en bourbon skal have.
Smag: Den er krydret og alkoholen er meget til stede, både i starten og i slutningen. Tungt træ, kanel og karamel er igen til stede. Der er en smule vanilje i smagen også, men den er ikke nær så tydelig. Den er en smule olieret og fed, og har helt klart mest fad domineret i smagen.
Eftersmag: Eftersmagen er mellem-lang. Her leveres der igen fad og en krydret/peberet smag. Den glider langsomt ud, men alligevel med en tør og kantet afslutning.
Vurdering: Jeg havde forventet den var mere majs sød end den er. Der er rigelig med kanter i den, bestående af tørhed og en krydret karakter. Fad går meget ind og dominere for andre noter, og alkohol fylder også meget i den. Det er klart når egetræstave er tilføjet til fadet kommer der ekstra smæk på fad noten, men ville mere fortrække Maker’s Mark Cask Strength, da den har en del mere at tilbyde, både i smagsprofil, balance og dybde.
Karakter: 79/100
Kategori: Respektabel
Hvordan baserer jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem
