Fable – The Captain’s Daughter – Blended Malt Scotch Whisky – 8 år
Storytelling i whisky
*Flaske modtaget af Sprit & Co.
Fable Whisky er en uafhængig “single cask whisky bottler”, hvis identitet er bygget op omkring kunsten af storytelling, animation og illustrering. Fable vækker legendariske myter til livs via deres storytelling, som influerer og matcher profilen af deres nøje udvalgte single malt whiskies. Fable er et brand under virksomheden Pendulum Spirits Limited. Firmaet relativt ungt, men folkene bag er godt kendte i branchen.
”The Ghost Piper of Clanyard Bay”
Hele Fable-serien er bygget op omkring den skotske legende om “The Ghost Piper of Clanyard Bay”. Historien fortælles løbende gennem forskellige udgivelser, hvor hver flaske repræsenterer en karakter eller et kapitel i fortællingen.
Selve historien har 11 kapitler og hvert kapitel har en tilhørende whisky, som matcher historien på sin egen måde. Dette fokus på narrativ adskiller Fable fra de klassiske aftappere. Det handler lige så meget om den visuelle oplevelse og myten, som det handler om whiskyen i glasset.
Når man søger på flaskerne fra “Fable” online, så finder man mange flasker der ligner hinanden. Dog er designet forskelligt, og kunsteren der står bag er den britiske kunster Hugo Cuellar. Han laver et næsten tegneserieagtigt udtryk i sort/hvid, der skiller sig ud fra traditionelle whiskylabels.
I denne 8 års udgave er primært maltwhisky fra Blair Athol destilleriet, der ligger i Highlands regionen i Skotland.
Denne udgave er en Blended Malt, hvilket er en vigtig distinktion at lægge mærke til i modstrid med en almindelig “Blended Scotch” som de store drenge Johnnie Walker eller Famous Grouse f.eks. har. Denne flaske består udelukkende af maltwhisky og indeholder derfor ingen grain whisky.
Whiskyen har ligget på ex-bourbon fade i 8 år.
Info om flasken:
- Antal flasker: 9000 flasker (Batch 3 – 70 cl)
- Destillat: Blended Malt Scotch Whisky
- Fadtype: ex-bourbon fade
- Flaskedato: 11 Juli 2022.
- Alder: 8 år.
- ABV: 46,5%.
- Pris: 500-550.- (Kan købes her)
Smagning:
Duft: Duften er let kantet, og alkoholen træder tydeligt frem til at starte med. Der er noter af pære, vanilje og fad samt et strejf af citrus og grønne æbler. En dejlig behagelig duft.
Smag: Den er krydret, når den rammer tungen, men bliver hurtigt sødere med en maltet karakter af vanilje og pære. Mod slutningen dominerer citrus. Generelt set er smagen god og noterne har en god sammensætning.
Eftersmag: Mellemlang eftersmag med noter af kul, hindbær og citrus. En god og blød afslutning.
Vurdering: Jeg havde en fornemmelse af, hvordan den ville smage, efter at have læst om den. Dog blev jeg positivt overrasket. Jeg forventede en skarpere alkohol og max 2-3 smagsnoter. Smagspaletten er bred og ligger over niveauet for en hverdagswhisky. Den er behagelig og en flaske, jeg vil åbne ofte.
Jeg vil gerne sige tak til Sprit & Co. for at sende mig flasken.
Karakter: 85/100
Kategori: Rigtig god
Hvordan baserer jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem