Buffalo Trace 45%

En gammel udgået amerikaner

Buffalo Trace siger selv de har det mest prisvindende destilleri i verden, og det forstår man godt med alle de herligheder de har. Buffalo Trace Destillery er idag ejet af Sazerac Company.

En af dem er deres klassiske Buffalo Trace. Buffalo Trace fåes ikke længere i Danmark i deres 45% udgave. Den udgik på markedet tilbage i 2012 i Danmark.

Idag kan man købe Buffalo Trace 40% i mange webshops i Danmark, også til billige penge! Jeg har smagt deres 40% udgave nogle gange, og det er utroligt hvor stor forskel der er på de to.

 

Smagning:

Duft: Den er så herlig! Jeg er helt vild med noterne den har. Der er så meget af det hele! Honning, karamel, lys chokolade, sirup, kanel , brun sukker, majs og rug.

Smag: Tyk! Med søde krydderier, rug og honning. Har en virkelig lækker fyldig smag som bare vare ved i tungen. Virkelig en dejlig og behagelig oplevelse!

Afslutning: En lang blød afslutning, majs fremtræder samt hint af rug. Der er stadig honning og brun sukker i slutningen.

 

Vurdering: Hvor er jeg glad for jeg har købt denne udgave! Hvis du nogensinde støder på en Buffalo Trace der er 45% skal du ikke tøve med at købe den! Som jeg skrev længere oppe så kan deres 40% slet ikke sammenlignes med denne. Deres 40% udgave er lidt flad i det, lidt for “venlig”. Den går så hurtig død i munden, hvor imod denne er noget helt andet. Den bliver ved, og den forbliver i mit skab længe, og når den en dag er tom, vil jeg gøre hvad jeg kan for at skaffe en ny! 

 

Karakter: 84/100

Kategori: Rigtig god
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem