Arran Single Sherry Cask 1996
Året efter 150 års stilhed
Året er 1995, Arran distelleriet åbner efter 150 år hvor det har været lukket, de går straks igang med at lagre en masse whisky!
i 1996 går Arran igang med at lave en Premium sherry udgave som bliver eksklusivt flakset for Danmark. Den er destilleret d. 11/12/1996 og hældt på flaske den 10/07/2012. Den er ikke kold-filteret og er ikke tilsat farve. Den har en flot 52.3% alkohol.
Jeg vil starte ud med at sige den har en utrolig flot farve! nærmest brunlig! Den har fået den farve fordi den har lagt i 16 år på sherryfad.
Den kan stadig godt findes få steder på det Danske marked. Jeg købte den tilbage i 2015 på Whiskymessen.
Smagning:
Duft: mit første indtryk er kraftfuld duft af sherry, brændt træ, let frugtig og nødder.
Smag: sherry, sherry og sherry. Det er meget en sherry bombe uden at den fylder FOR meget. Den har en krydret smag, med hint af ristede nødder og karamel.
Afslutning: Lang eftersmag, man kan godt fornemme på dens karakter den har lagt længe. Den har stadig en krydret afslutning, med nødder og kaffe.
Vurdering: Virkelig en dejlig whisky som jeg helt klart vil savne når den en dag ikke længere er i mit skab. Jeg vil nyde den sidste dråbe en kold vinteraften foran pejsen.
Karakter: 90/100
Kategori: Fremragende
Hvordan basere jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem