Branderiet No. 3
Bourbon og PX whisky fra Branderiet
*Flaske modtaget af Branderiet ApS
Dette er den sidste anmeldelse jeg skal skrive om fra Branderiet for nu. Det har været en fornøjelse at være igennem hele deres portefølje. Man kan tydelig fornemme det er whisky der er lagt stor passion i.
Denne whisky No. 3 er en single malt der har ligget på bourbon og PX sherryfade. Den er først lagret på et lille 100 liters Virgin Oak fad og siden fået finish på mindre, intense 30 liters Pedro Ximénez fade. Dette skulle give whiskyen en fadpræget fornemmelse, men med en sødelig afrunding.
Info om flasken:
- Antal flasker: 92 flasker (50 cl)
- Destillat: Dansk single malt whisky
- Fadtype: Bourbonfad (180 liter) og 2x 30 liters PX-sherryfade.
- Flaskedato: Marts 2025.
- Alder: 3 år og 4 måneder.
- ABV: 48,5%.
- Pris: 749.- (Kan købes her)
Smagning:
Duft: Den har en fadpræget sødme, der skinner tydeligt igennem i næsen. Alkoholen er ikke prangende eller skarp. Der er fine noter af let vanilje, træ, tørret frugt og passionsfrugt.
Smag: Man smager tydeligt whiskyens rejse. På trods af den unge alder leverer den utroligt markante smagsnoter. De sødmefulde, bourbonlignende noter er meget fremtrædende med en tydelig fadkarakter og en fin, sød afslutning fra PX-fadet.
Eftersmag: Afslutningen er sødmefuld og blødt afrundet. Den klarer det overraskende godt i forhold til alderen. Eftersmagen er mellemlang og efterlader en behagelig mundfornemmelse.
Vurdering: Whiskyen har ikke den bredeste smagspalette. Til gengæld sidder de få noter, den har, lige i skabet. Hvis denne aftapning fik et par år mere i fadene og en lidt højere alkoholprocent, ville den blive suveræn. Den typiske unge alkohol er også gemt godt væk. No. 3 må meget gerne vende tilbage som en 5 års udgave eller ældre. Jeg er bestemt fan af denne aftapning. Godt gået, Branderiet!
Karakter: 86/100
Kategori: Rigtig god
Hvordan baserer jeg denne vurdering?
Læs mere her: Mit scoringssystem