Hvordan drikker jeg min whisky eller rom?

Selv når det kommer til selve indtagelsen, findes der nogle “uskrevne regler”, man kan følge for at få det maksimale ud af oplevelsen. Selvfølgelig kan du drikke din whisky af et plastikkrus med isterninger, men spørgsmålet er, om du får det fulde udbytte af smagen? I amerikanske Hollywood-film ser man typisk skuespillerne drikke whisky af store, brede glas fyldt med is.

Jeg foretrækker selv at drikke min whisky af tulipanformede glas, også kendt som Glencairn-glas. Jeg tilsætter aldrig isterninger, da kulden “lukker” for aromaerne, og den smeltende is vander whiskyen alt for meget ned.

Jeg følger min egen tommelfingerregel: Hvis whiskyen eller rommen har en alkoholprocent på 50 % eller derover, kan man med fordel tilsætte et par dråber vand. Jeg bruger typisk 5–10 dråber afhængigt af styrken. Et lille trick, jeg ofte benytter, er at holde hånden over glasset i et par minutter; det “fanger” aromaerne i glasset, så de frigives som et ekstra boost, når jeg fjerner hånden og dufter til den.

Det korte og det lange er dog i min optik, at man skal nyde sin whisky eller rom præcis, som man selv har lyst til.

 

Vil du se flere blog post skrevet af Whiskyhuset? Tryk på et af disse links