Rundvisning hos Fary Lochan

Whisky destillering i hjertet af Jylland – Fary Lochan

Den 21 Juni 2019 var jeg på besøg hos Fary Lochan. Jeg fik her en privat rundvisning af destilleri ejer Morten Jørgensen. Jeg er selv opvokset i Give som ligger 10 minutters kørsel fra destilleriet, men dette er første gang jeg er ude og se det. Man bliver med det samme budt velkommen.

Vi startede med at se produktionen, først tog vi til korn huset. De har en mindre tank med det maltede korn som de får ekstern fra, det bliver derefter fragtet over til deres mæskerum. I mæskerummet bliver kornet knust og nedkølet til 25 grader. I samme rum duftede jeg til deres røgede byg. Her er Fary Lochan meget unik. De bruger røgen fra brændælder i stedet for tørv som man bruger i Skotland. Herved får man en mere rund og mild røg, end den typiske kantede tørv man kender til. Ham der har det overordnet ansvar for gæringsprocessen har ingen uddannelse inden for faget, han er uddannet smed. Da han blev pensioneret fik Morten’s far Jens-Erik i sin tid ansat ham, så han blev den nye bryg mester for Fary Lochan. 

Fary Lochan’s destilleri er specielt. De har mindre huse bygget til hvert formål omkring ejendommen. Området er meget naturfyldt og hyggeligt.

Vi gik herefter ind til en større bygning, herinde er deres gæringstanke. I samme bygning har de et mindre lager med alle aftapninger de har lavet siden de startede. Der var rigtig mange flasker og også special aftapninger. Det er også her flaske arbejdet foregår. 

Alt flaske arbejdet er håndkraft. Dvs. label, indpakning og påfyldning af flasker. Det i sig selv siger lidt om produktionen, og hvor meget arbejde der er i hele processen fra start til slut.

Derefter gik vi til wash stilling rummet, det var en gigantisk stor still fra Forsyyths der kan rumme 1200 liter. Den er håndlavet i Skotland. Jens-Erik var meget opsat på kvaliteten skulle være i orden. Fary Lochan har været de eneste i Danmark der har haft stills fra Skotland, men efter Stauning har fået bygget deres nye lager har de nu også fået det. Fary Lochan bruger gas og ild til første destillering.

Derefter gik vi ind til et stort lokale de bruger til møder og smags arrangementer. Ved siden af var et såkaldt ’show-off room’ hvor de gennem vindues facader har fade i lange baner. Vi var efterfølgende op i deres Pagode hvor de har VIP lounge. Derfra var der udsigt over hele området, med LED lys i bordkanterne. Kan forestille mig det ville være et fantastisk stemningsfyldt rum om aftenen.

Fary Lochan får deres fade fra Speyside Cooperage. De tager fadene i brug lige så snart de får dem hjem, jo hurtigere jo bedre. De mætter ikke fadet før de bruger det grundet de vil gerne have så meget smag ud af fadet så muligt. Efter hvad jeg har hørt mætter Trolden destilleriet i Kolding deres i vand, hvilket kan være en god idé så man ungår for meget af ’Devils Cut’, men du får bare ikke nær så meget smag ud af fadet. I sidste ende er det op til destilleriet selv.

 

 

Vi gik herefter ud til en ny bygning hvor de har deres næste destillerings rum.  De har 2 små stills hvor de som alle andre destillerier finder frem til hjertet i destillatet som kan bruges til lagring. Jeg smagte deres råsprit, og det havde en speciel sødlig karakter. Råspritten bliver ført videre via rør til et lokale nedenunder. Man bliver mødt med en kæmpe pengeskabsdør. Jens-Erik var meget fan af Olsen Banden, så dette var selvfølgelig et Jæger pengeskab. Hernede gemmer de deres guld. Det er deres originale lager med fade. Dernede har fadende en næsten konstant temperatur af omtrent 12-15 grader og det er nogle af de ældste fade. Inde ved siden af har de et andet større lager rum hvor jeg duftede til et sherry butt fad på 500 liter. Virkelig en eksplosion af sherry noter. Derinde havde de masser af fade der bare ventede på at blive tappet. Efter dette rum kom vi tilbage til start hvor deres shop var.

 

Hele den intime tur kun med Morten var specielt og virkelig fedt. Der var mulighed for at stille en masse spørgsmål og få direkte svar. En kæmpe ros til Fary Lochan og destilleriejer Morten for denne fantastiske tur.

Hvis du vil se resten af billederne der er taget på destilleriet kan de ses her:

Dropbox – Billeder fra Fary Lochan

Vil du se flere blog post skrevet af Whiskyhuset? Tryk på et af disse links