GlenDronach Destilleriet
GlenDronach Destilleriet
*Samples modtaget af LAGO Import A/S
Denne artikel beskriver GlenDronach destilleriet og en smagning af 5 af deres whiskyer.
Historien:
Højlandsdestilleriet GlenDronach er ét af Skotlands ældste, og det kan trække en spændende historisk linje til de allerførste licenser, der blev udstedt til legal destillering i højlandet. Stifteren af GlenDronach hed James Allardice,, der var direkte ansvarlig for lovgivningen i 1823. GlenDronach blev bygget få år efter, i 1825, men der har givetvis været produceret whisky på stedet længe inden den officielle registrering, da den første bygning på destilleriets grund er opført helt tilbage i 1771.
Siden etableringen i 1826 har destilleriet været nedbrændt, skiftet ejere et utal af gange, og kapaciteten er blevet udvidet. I 1860’erne var GlenDronach det destilleri i højlandet, der betalte mest afgift til staten, og der boede mere end 50 familier på og omkring destilleriet, som alle var beskæftiget hos GlenDronach. GlenDronach var blandt de sidste destillerier til at indstille gulvmaltningen i 1996, og det var det allersidste skotske destilleri, der afskaffede den direkte opvarmning af kedlerne med kul, så sent som i 2005. GlenDronach var til gengæld blandt de allerførste destillerier til at markedsføre de fadtyper, der blev anvendt til lagringen af whiskyen, på flaskens etiket.
I flere perioder har produktionen på GlenDronach været indstillet ligesom på rigtige mange andre skotske
destillerier. Senest i perioden fra 1996 til 2002. Selv om GlenDronach rent kvalitetsmæssigt er én af de store i den skotske whiskyindustri, er destilleriet rent kapacitetsmæssigt blandt de mindste.
I dag er det Brown-Forman der ejer destilleriet og de har for nyligt annonceret at de vil udvide destilleriet for at øge produktionskapaciteten. De har sat et budget på hele 30 millioner pund til projektet. Faktisk er salget af whiskyen fra GlenDronach tredoblet siden 2016. Det vides endnu ikke hvornår ombygningen iværksættes, men der forventes at gå nogle år endnu.
Whisky fra GlenDronach
“Our distilling methods may be traditional, but we look at them as handcrafted techniques mastered over nearly two hundred years of devoted tradition.“
Jeg har selv haft en del whiskyer fra GlenDronach, og de har alle været herlige at drikke. Som så mange andre skotske destillerier går GlenDronach også meget op i udvælge af fade, og producere whisky på de traditionelle metoder. De får bla. deres Oloroso og PX fade fra den spanske region Andalucia. GlenDronach har en core range, som i dag består af 12, 15, 18 og 21 års. De frigiver også årligt en cask strength serie hvert år. Jeg har bla. skrevet om en af dem. Derudover har de en begrænsede luksuriøse frigivelser som de kalder for “Grandeur” (Oversat, ‘storhed’) som starter fra 25 år til hele 50 år gamle whiskyer.
Alle whiskyer fra deres core range har med tiden vundet mange internationale priser. De koldfiltrere ikke deres whisky og tilsætter aldrig farve. Nok om deres whisky, nu skal vi til smagningen af deres whiskyer.
Lad os springe ud i de 5 whiskyer. Alle disse 4 whiskyer er nedvandet til henholdsvis 43-48% ABV.
Bemærk, at smagningen ikke er nær så grundig som normalt da jeg under normale omstændigheder smager whiskyerne i flere dage, på forskellige tidspunkter, og der har ikke været tilstrækkelig i disse 3 cl samples.
Smagning:
GlenDronach 12 års 43% ABV:
Duft: Venlig duft af nødder, nærmest brændte mandler! En sød sherry duft, af rosiner, græs og fad.
Smag: Der sker en hel masse i smagen. Der er em anelse vanilje, mælkechokolade og frugter. Man må sige man får meget smag for kun de 12 år i denne whisky.
Eftersmag: Eftersmagen er tør og og anelse krydret, men slutter alligevel af med en sødme der har en god fylde.
GlenDronach 15 års 46% ABV:
Duft: I duften i denne har vi lidt tungere med noter med sherry og fad. Let kirsebær og marcipan samt frugtige noter.
Smag: Silkeblød smag, med noter af tobak, læder og malt. En rigtig fin og velbalanceret smag hvor noterne passer godt sammen.
Eftersmag: Igen, er eftersmagen tør og krydret, men en mindre tør afslutning.
GlenDronach 18 års 46% ABV:
Duft: Wauw! Nu fik vi ældre noter frem! Læder og tobak blandt andet, samt støvet loftrum.
Smag: Smagen er dyb og mørk. En kompleks dram, der har masser at fortælle. Tørrede frugter, rosiner, honning, ristede nødder, og tobak igen. Fantastisk fylde smagen har!
Eftersmag: Eftersmagen er lang og krydret. En anelse kompleks og fyldig. Malt, og tørrede frugter er mest at finde til slut. En suveræn dram!
GlenDronach 21 års 48% ABV:
Duft: Duften starter ud venligt med muskatnød, let peber og honning.
Smag: Smagen er sigende, men ikke voldsom. Her ligger læder, fad og mørk chokolade.
Eftersmag: Eftersmagen er lang, dog er den ikke nær så fyldestgørende. Let peber, igen krydret noter med mørk chokolade er at finde til slut.
GlenDronach Traditionally Peated 48% ABV:
Duft: En bred vifte af dufte, bla. vanilje, honning, fad og malt. Man er ikke i tvivl i duften om det er en røget whisky, men røgen er ikke overtagende.
Smag: I smagen er der ikke den store spektrum som i duften, den er mere distinkt. Vanilje, og røg er den primære smag hvor alkoholen fylder en del, vi har stadig den klassiske krydrede “GlenDronach” profil, men denne har desværre ikke den brede vifte af indtryk.
Eftersmag: Eftersmagen er mellem-lang, alkohol, krydderier og røg fylder mest i slutningen.
Min personlige favorit:
I denne smagning er jeg ikke så meget i tvivl.
GlenDronach 18 års er helt klart min favorit her. Den kommer med en bred smagsprofil af ældre noter, samt noget kompleksitet. Dem der har fulgt mig længe ved jeg sætter stor pris på whiskyer hvor jeg fanger noget komplekst i. GlenDronach er et godt eksempel på et klassisk gammelt skotsk destilleri, der sætter en høj standard på i at lave god traditionelt whisky med godt håndværk.
Jeg håber du nød læsningen.
Vil du se flere blog post skrevet af Whiskyhuset? Tryk på et af disse links